Fonden er underlagt dansk lovgivning, herunder den til enhver tid gældende persondatalov.
Når der søges midler fra fonden, afgives der samtidig et samtykke til, at fonden kan opbevare, behandle samt videregive alle oplysninger (herunder relevante personfølsomme oplysninger) til samarbejdspartnere f.eks. fondens forvaltningsinstitut, revisor, Skat og Civilstyrelsen.
Oplysningerne kan gøres til genstand for elektronisk registrering i forbindelse med behandling af ansøgningen.
Oplysningerne vil på ingen måde blive genstand for offentliggørelse, og modtagelse samt eventuel videregivelse af disse via vores mailsystem vil være krypteret, jævnfør vores aftale med vores eksterne databehandler.
Oplysningerne vil maksimalt blive opbevaret i 5 år efter gældende regler og herefter vil de blive forsvarligt destrueret. En ansøgning, som ikke kommer i betragtning, vil efter den årlige uddelingsrunde straks blive destrueret.
En ansøger kan til enhver tid tilbagekalde sit samtykke. Dette kan dog få betydning for tildeling af legat, idet ansøgningen ikke vil kunne komme i betragtning. Allerede bevilget støtte vil blive trukket tilbage.