Udbetaling

Efter ansøgningsfristen den 15. august sætter bestyrelsen sig sammen på et bestyrelsesmøde og beslutter hvem og hvor meget, som den enkelte modtager i form af et legat.

Enkeltpersoner (private)

Enkeltpersoner (private) vil modtage legatet kort før jul, såfremt man er kommet i betragtning i form af en pengeoverførsel til vedkommendes NemID-konto.

Bemærk at man ikke vil få besked fra fonden, hvis man ikke har fået tildelt et legat.

Enkeltpersoner (private) vil normalt blive tildelt et beløb på mellem 5.000 og 10.000 kr. Beløbet er skattefrit for modtageren, idet fonden er godkendt efter Ligningslovens § 7, nr. 22, og beløbet vil ikke blive indberettet til Skat.

Forskning og foreninger/institutioner

Forskere, læger og ph.d.-studerende samt foreninger og institutioner vil modtage tildelte beløb primo i kalenderåret, dvs. inden 1. maj ved overførsel til deres NemID-konto eller hospitalets forskningskonto, såfremt en sådan er oplyst.

Til forskning og foreninger vil beløbsstørrelsen normalt udgøre mellem 5.000 og 20.000 kr. Beløbet vil blive indberettet til Skat, og modtageren vil derfor som udgangspunkt skulle betale skat af beløbet. Dette er dog et mellemværende mellem modtageren og Skat, som fonden ikke har indflydelse på.

Bemærk at man ikke vil få besked fra fonden, hvis man ikke har fået tildelt et legat.

Scroll to top